Det gør ondt at blive stukket, men bliver sjældent værre, et par gamle råd kunne være:
- Kom en kold klud/isterning på stedet, det køler og giften spredes langsommere.
- Hold en sukkerknald på stikket, og sukkerknalden vil trække noget af giften ud.
- Eller man kan anvende Bee-Patch plaster (kan købes hos Simpel Førstehjælp)
- Og endelig kan man købe en giftsuger, som også suger giften ud.
Kan du se forskel på en bi og en hveps med det blotte øje?
Bier
I Danmark lever der mellem 200 og 300 forskellige arter af bier, og de er meget forskellige i udseende. Den bedst kendte og mest almindelige bi er honningbien – den er i dag et husdyr og bor i biavlernes bistader. Honningbien er kendt af ethvert barn, eller burde være det. Den har typisk en gulbrun bagkrop med mørke tværstriber, hele kroppen er stærkt håret, og så ligner den en ”rigtig” bi. Honningbier har til forskel fra alle andre bier behårede øjne. Der findes adskillige racer af honningbier, og farven kan variere fra temmelig mørk til næsten helt gul. En honningbifamilie består af en dronning og op mod 50.000 arbejderbier, som alle er dronningens døtre. På et tidspunkt først på sommeren laver dronningen også et antal hanner, som kaldes droner.
Alle de andre biarter er vilde bier, dvs. at de lever vildt i naturen i vores haver, på enge og heder, i skove, ved marker mv.
Vilde bier opdeles i humlebier og enlige (solitære) bier. Der findes en række forskellige humlebiarter, men de mest almindelige er jordhumle, havehumle, hushumle, stenhumle og agerhumle. Humlebier er nemme at kende. De er lidt runde i det, ser robuste ud og har en masse hår på kroppen – man kunne næsten sige, at de har pels.
De enlige bier er meget forskellige. Nogle er bittesmå, andre er større end honningbier. Nogle har en masse hår på kroppen, andre har næsten ingen hår. Nogle ligner hvepse, andre ser meget bi-agtige ud, og nogle ligner svirrefluer. Mange af de enlige bier bygger rede i jorden, hvorimod andre finder et sted til deres rede i hule plantestængler, i billegange i dødt træ, under bark mv. At de kaldes enlige, skyldes at hunnerne ikke danner et bo – de lægger blot et lille antal æg, hvorefter de dør, og æg og larver må så selv klare udviklingen til voksen bi.
Hvepse
Den rette betegnelse for hvepse er gedehamse. I Danmark er der omkring en halv snes arter, og den man oftest ser er den almindelige gedehams. Gedehamse er lige som honningbier og humlebier sociale væsner, dvs. de bygger et bo og opbygger en familie med en dronning og et antal arbejdere. De er gule med sorte tværstriber på bagkroppen, som er tydeligt tilspidset bagud. Overgangen til forkroppen er tydelig med en ”hvepsetalje” – og hele kroppen er kun sparsom behåret. De har lange, slanke vinger.
Hvepse er kødædende – de fanger insekter og fodrer deres larver med dem. På menuen står eksempelvis bladlus, små fluer og larver, som de finder på planterne i naturen eller i haven.
Hvem stikker? Og hvornår?
Næsten alle de stik folk får fra bier, er fra honningbier. Vilde bier er meget fredelige og stikker yderst sjældent – mange af de enlige arter har en så svag brod, at de ikke kan give et mærkbart stik.
Når honningbien stikker, bliver brodden for det meste siddende, og den skal fjernes hurtigst muligt.
Brug en kniv eller et kreditkort, og skrab brodden af – undgå at klemme på brodden, da du derved trykker mere gift ud af brodden og ind i kroppen på dig selv.
Bier er normal ikke interesseret i vores sodavand, syltetøj eller andre søde sager. De lever af nektar og pollen fra blomsterne.
Det er en myte, at hvepse (gedehamse) er aggressive, det er de faktisk ikke. Man kan sagtens have et hvepsebo i haven uden at bemærke det. Og har man et hvepsebo oppe på loftet, er det heller ikke sikkert, at man bliver berørt af det. Så længe hvepsene er travlt optaget af at bringe føde hjem til boet, er de ikke interesseret i at komme tæt på mennesker.
Har du et hvepsebo, som er til gene – så anbefaler vi at du får et skadedyrfirma til at hjælpe f.eks. skadedyrforbudt.dk eller andre tilsvarende firmaer.
De fleste konflikter med hvepse opstår sidst på sommeren, når hvepsedronningen dør og boet går i opløsning. Så bliver hvepsene hjemløse og søger meget aktivt efter søde sager, eksempelvis på terrassen, ved iskiosken mv. De kan også være meget interesseret i nedfaldsfrugt. Når nedfaldsfrugt begynder at rådne gærer det, og derved opstår der alkohol i frugten. Hvepse der æder af gærede nedfaldsfrugt kan blive påvirket af alkoholen, og i nogle tilfælde kan de blive aggressive.
Det værste, du kan gøre i nærheden af en hveps, er at gå i panik og lave hurtige bevægelser. Hvepse har nemlig et ret godt syn, så de opfanger viften med arme som en trussel. Så bruger de deres syn til at finde truslen og stikke. Hvepse stikker normalt kun hvis de føler sig truede, og dekan stikke flere gange.
Skulle du blive stukket af en hveps eller en bi, er det ikke farligt.
Det gør ondt, men bliver sjældent værre. Et par gamle råd kunne være:
- Kom en kold klud/isterning på stedet, det køler og giften spredes langsommere.
- Hold en sukkerknald på stikket, og sukkerknalden vil trække noget af giften ud.
- Og endelig kan man købe en giftsuger, som også suger giften ud.
Allergi
Ingen er født allergiske over for insekter, og det er heller ikke arveligt, så man skal stikkes et par gange, før man kan udvikle en allergi.
Astma Allergi Danmark råder dig til omgående at søge lægehjælp, hvis du oplever en af følgende bi-virkninger efter et stik:
- hvis du bliver stukket i mund, svælg, luftrør eller uden på halsen
- får pludselige eller kraftige reaktioner
- bliver utilpas
- bliver svimmel
- får opkastningsfornemmelser
- får svært ved at trække vejret
- reagerer på et insektstik, og du før har haft en svær allergisk reaktion, men ikke har
- adrenalinsprøjte/Epipen på dig
John Petersen
Simpel Førstehjælp
Kilder:
Vilde Bier i Danmark
Astma Allergi Danmark
Danmarks Naturfredningsforening
